Kategoriarkiv: Astronomi

Spørgsmål og svar, som mest har at gøre med astronomi

Jeg vil være fysiker – OSO opgave

Hej IFA,

Jeg er en elev i 9. klasse og er i gang med en OSO opgave vedrørende min uddannelse. Er det muligt at en ansat kan svare på disse spørgsmål om at være fysiker?:

  • Hvad specialiserer du dig indenfor?
  • Hvad sker der på en normal dag på arbejdet?
  • Hvor kan man få et job som fysiker?

Fra en aspirerende fysiker, Eva.

Vi svarer 20180305:

Hej Eva.

Vi glæder os til at modtage dig her, når du er færdig med gymnasiet!

Jeg kan svare på vegne af fysikerne, selvom jeg er astronom, for arbejdsgangene er meget ens.
De fleste af vore forskere arbejder enten som eksperimentalfysikere eller som teoretikere, men i lokale eller internationale arbejdsgrupper, så teoretikerne for eksempel har kontakt med andre, som har adgang til eksperimentelt udstyr, hvor teorierne kan afprøves, eller omvendt, kan man hjælpe hinanden med at forklare eksperimentelle resultater.
Som oftest arbejder en forsker ikke igennem hele sin karriere med de samme emner. Det ændrer sig i årenes løb efter hvilke bevillinger og samarbejdsmuligheder, der dukker op. Du kan prøve at finde hjemmesiderne for nogle af vore forskere på Aarhus Universitets system, som hedder Pure. Skriv for eksempel Ulrik Uggerhøj pure, så får du en liste over Ulriks videnskabelige artikler, bøger og forskningsområder.
En normal dag på arbejdet? Forskerne skal jo dele deres arbejdstid, hvor de får løn for 37 timer om ugen ligesom de fleste andre, i forskning, undervisning og administration. Alle forskere har eget kontor, hvor der er ganske almindelige reoler og en computer med hurtig netadgang. Nogle dage forbereder man sig til en forelæsning, man skriver på en videnskabelig artikel, eller man har møder med sine studerende for at hjælpe dem videre i deres projekter, eller man mødes i de forskningsgrupper, som man er medlem af, i et lokale her, på Skype, eller hvordan det nu er mest praktisk, eller man går til et foredrag hos en kollega eller en studerende. Eksperimentalfysikerne skal måske arbejde i et af vore laboratorier med at foretage målinger, og når de er i gang og går godt eller apparaturet driller, så er det ikke sikkert, man lige kan gå fra udstyret i mange timer, så det er en del af arbejdet, som er meget svært at planlægge. De fleste forskere bruger en hel del tid på at skrive ansøgninger til diverse fonde om forskningsbevillinger eller bevillinger til ansættelser i deres arbejdsgrupper, og desuden er der en del daglig administration, økonomi, timeplaner, eksaminer osv, som skal planlægges og aftales. Der er rigtig meget kontorarbejde, men ofte er en forsker også til faglige konferencer i Danmark eller i udlandet.
Så alt i alt er der nok ikke mange “normale” dage – arbejdet er meget afvekslende, men som sagt foregår det som oftest fra en normal kontorarbejdsplads.
Vore studerende får jobs rigtig mange forskellige steder – og ikke nødvendigvis indenfor det område af fysikken, som de har beskæftiget sig med. Nogle får en PhD ansættelse på universitetet eller i et firma, og de arbejder ofte videre imod en forskningskarriere på et universitet eller et større firma med en forskningsafdeling. Mange bliver fysiklærere i gymnasierne, og andre bliver for eksempel hospitalsfysikere, som varetager det meget avancerede scannerudstyr, som hospitalerne har. Desuden kommer en del til at arbejde med store dataanlæg (fordi det ofte er en del af uddannelsen).
Venlig hilsen og god fornøjelse med opgaven og din fremtidige karriere i fysik – du kan godt glæde dig til et spændende og krævende arbejde!
Ole J. Knudsen
kommunikationsmedarbejder