Kategoriarkiv: Historisk astronomi

Astronomi i gamle og i meget gamle dage

Prinsesse Dorothea og armillarsfæren

Prinsesse Dorothea og armillarsfæren

Spørgsmål fra en historiker (let redigeret):

Mit problem er denne, vedhæftede armillarsfære, som den unge prinsesse Dorothea holder i sin ene hånd, og hvis ene ring hun peger på med den anden hånd. Billedet er malet af den nederlandske kunstner Jan Gossart omkring 1530, og Dorothea var datter af Christian II, der på daværende tidspunkt var landflygtig i Nederlandene.
Man har hævdet, at hun peger på ca. den 55 breddegrad (sfæren ses på hovedet), og at København ligger på ca. denne breddegrad. Hun skulle dermed pege på sit arvelands hovedby!
Hvordan hænger dette egentlig sammen. Breddegrader hører vel til en globus og ikke til en ’himmelglobus’ (hvis man kan kalde en armillarsfære det?).
Kunne en af jer forklare mig lidt nærmere om, hvordan det kan passe, hvad der hævdes? Om det kan passe! Og var det almindeligt at holde dem med nordpolen nedad? Jeg har læst lidt på nettet om armillarsfærer, men er ikke rigtigt blevet så meget klogere.

Svar:

Jan Gossarts maleri A Young Princess (? Dorothea), National Portrait Gallery, London

Hvis det er rigtigt, at der der er en mening med, at hun peger der hvor hun gør, giver det mening, at hun holder armillarsfæren omvendt fordi hun ellers skulle have løftet hænderne, så hun ville dække for kjolen og hun ville have siddet lidt akavet – så det er nok kunstnerens ide.

At hun faktisk holder armillarsfæren med Nord nedad, kan ses af teksten på det brede ekliptikabånd.

Det ser umiddelbart rigtigt ud, at hun peger på, hvad der svarer til cirka 55° Nord.

Den smalle ring, som står næsten vinkelret på det brede ekliptikabånd må være en “kunstig horisont”, som i så fald svarer til nogenlunde 45° Nord. Det svarer til breddegraden for Torino eller Padua. Er den mon fremstillet der?

Armillarsfæren i denne håndholdte udgave er en forsimplet udgave af himmelkuglen, altså stjernehimlen uden stjernerne. Den kan bruges til at vise hvilke dele af himlen, der er synlige set fra en given breddegrad (- dertil horisontringen) og på et givet tidspunkt af døgnet og en given dato på året. Den på maleriet ser ud til at være ekstra simpel. Der er ikke nogen synlige grad- eller datomarkeringer nogen steder, og horisonten ser ud til at være fast, så den kun er gældende for et givet breddegradsområde på Jorden, f.eks. London. Det er er altså muligt at visen noget astronomi med den, med begrænsninger, men det er nok mest en pyntegenstand til kaminhylden.

Sammenhængen med Jorden og globussen, som Hanne spørger til, kommer af, at himlen “vender forskelligt” alt efter hvilken breddegrad, man befinder sig på. Dermed knytter armillarsfæren breddegrader på Jorden sammen med himlen. Det, Dorothea faktisk peger på, er en deklination på 55°. Deklination er det, der svarer til Jordens breddegrader, men på himmelkuglen. Himmelgeometrien betinger, at de stjerner, som befinder sig på en deklination på 55° vil gå igennem zenith, altså himlens toppunkt, netop når man befinder sig på Jorden på 55° nordlig bredde.

Den tolkning, som der refereres til, giver altså en slags symbolsk mening: Dorothea peger på sin hjemlands stjernehimmel, hvis man skal trække tolkningen en smule – men med mit (ret ringe) kendskab til datidens hang til symbolik, er det her jo ingenting!

Hvis nogen skulle spørge, er de 5 vandrette ringe i sfæren i øvrigt dels (fra neden) projektionen på himlen af den nordlige polarkreds, den nordlige vendekreds, ækvator, den sydlige vendekreds og den sydlige polarkreds. Den største, lodrette ring er meridianen, dvs den storcirkel på himlen, som går igennem Syd, Zenith og Nord. I og med at denne armillarsfære ikke ser ud til at have bevægelige dele; er loddet sammen, afbilder den faktisk eet bestemt sæt sammenhængende værdier af dato og klokkeslet. Det kunne faktisk for eksempel være Dorotheas fødselstidspunkt. Astrologi var jo ganske udbredt i den periode, men jeg har aldrig set eksempler på, at man skulle have fremstillet denne slags symbolske horoskoper i 3D; det er kun en vild tanke, og en udfordring til kunsthistorikerne!

Ekliptikabåndet: I I I A A N N R R R P E – 6-7 ulæselige – G T Y

– endnu en udfordring. En foreslået tolkning er, at det er et anagram over malerens navn.

ojk 20170213