Kategoriarkiv: Klassisk astronomi

Astronomi fra før der gik fysik i det! Positioner, baner, tidsregning, årstider m. v.

Hvordan ser stjernebillederne ud – Jomfruen

Claudia skriver: Jeg har researchet på Google, og der er opstået uklarhed om, hvordan stjernebilledet for Jomfruen ser ud. Det varierer lidt alt efter hvor jeg søger henne. Kan I hjælpe mig med at fastslå, hvordan stjernebilledet ser ud? Jeg har vedhæftet en PDF, (som vi ikke har taget med her) hvori de forskellige versioner, jeg er stødt på, er. Jeg håber, I kan hjælpe mig med at blive afklaret.

Kære Claudia.

Din forvirring er forståelig. Der er ikke nogen fastlagt regel eller tradition for, hvordan man skal trække stregerne imellem stjernerne for at danne stjernebillederne. Der er frit slag for alle til at bruge deres mere eller mindre kunstneriske frihed! Et stjernebillede i officiel astronomisk forstand er et mangesidet område på stjernehimlen, hvor alt, hvad der befinder sig indenfor grænserne hører med til stjernebilledet – men uden stregerne. Området er defineret af Den Internationale Astronomiske Union i 1932 i en lille bog af den franske astronom Delporte.

Stjernerne indenfor for eksempel stjernebilledet Jomfruen har så i tidens løb fået forskellige katalogbetegnelser og navne, så den klareste, Spica for eksempel også kan kaldes alpha Virginis, 67 Virginis, HR 5056, BD -10°3672, HD 116658 og meget andet, alt efter hvilket stjernekatalog, man leder i.

Det, som ligger fast, er stjernernes positioner i forhold til hinanden – og det gør de så ikke en gang, for over lange tidsrum bevæger stjernerne sig rundt i Mælkevejen med forskellig hastighed og i forskellige retninger.

Endelig skelner man også imellem stjernebilledet Jomfruen, som er det, man kan se på stjernehimlen om foråret, og så stjernetegnet Jomfruen, som er et afsnit på 30° langs en kreds på himlen, som kaldes ekliptika, og som ikke længere har noget at gøre med stjernebilledet – det er en overlevering fra oldtidens astronomi og astrologiske overtro.

OJK januar 2018

Karlsvognen hele året – cirkumpolare stjernebilleder

Anne Sofie skrev:

Jeg går og undrer mig over, at vi kan se Karlsvognen hele året. Hvis vinteren på den nordlige halvkugles nattehimmel viser Karlsvognen, hvordan kan den så smutte med over til den nordlige halvkugles sommernattehimmel? Solen er jo i mellem og lyser op og der er også langt….. jeg anser mig selv for at vide en del om jordens gang om solen, men kan ikke lige se hvordan dette kan lade sig gøre? kan I give mig et svar på dette så bliver jeg glad…

Der udspandt sig så en længere e-mail udveksling, med billeder!:

Din undren er absolut forståelig, men forklaringen er ikke så kompliceret. Forestil dig, at du står (med våde fødder) nøjagtigt på Nordpolen. Så ser du i et halvt år ad gangen alle stjernebillederne på den nordlige himmelhalvkugle, og du har Nordstjernen lodret over hovedet. Når Solen står op til forårsjævndøgn, må du så få tiden til at gå med noget andet end at se stjerner.
Karlsvognen befinder sig forholdsvis tæt på Nordstjernen, så den ser du også højt på himlen hele vinterhalvåret, hvor det er konstant nat.
Vi bor et godt stykke længere sydpå, men vi kan stadig se Nordstjernen og Karlsvognen på den nordlige himmel hele vinterhalvåret, og vi er så ‘heldige’, at det for os også bliver nat om sommeren, så derfor ser vi også Karlsvognen i de lyse sommernætter.
Der er altså ikke tale om, at Karlsvognen ‘smutter over’, som du skriver. Den er på himlen hele døgnet, og hele året, og kan ses når blot det er mørkt og stjerneklart.
Se selv efter!
Hej Igen og mange tak
Men undres stadig. Jeg forstår godt det med at det er nat på nordpolen om vinteren da jordens hældning gør at solen ikke kan komme om på den anden side.
Men hvis vi tager den klassiske tegning af jordens gang om solen (vedhæftet). Solen i midten og jorden med sin hælding væk fra solen om vinteren, hvor nattehimmelen er på den siden af jorden som ikke vender mod solen. Den natte himmel er jo ikke den samme om sommeren hvor jorden er gået en halv gang om solen og har sin nattehimmel væk fra solen. Det er der jeg ikke kan se hvordan Karlsvognen også kan ses der så langt væk fra vinter nattehimmelen. 
Håber du forstår hvad jeg mener og måske har et svar. 
Mange tak
Anne Sofie
Det er ikke let at tænke i 3D!  Jeg fandt disse tegninger, som måske kan hjælpe lidt. Desuden skal du forestille dig, at stjernerne er uendeligt langt væk, så der er ikke nogen ændring i perspektivet sommmer og vinter.
På årstidstegningen skal du forestille dig, at du i begge tilfælde befnder dig på natsiden, og så skal du kigge på plantegningen for den pågældende årstid – håber, det hjælper.
Ja det er virkeligt svært også at forklare hvad jeg mener.
Jeg er helt med på den tegning. og tak.
Men hvis vi nu ser på vinter nattehimmelen, der kan man ikke se om på den anden side og der er jo også lyst pga solen. Men den nattehimmel følger jo/vel ikke med rundt om solen? 
Jeg har lige prøvet at tegne hvad jeg mener (vedhæftet). Håber du kan se billedet.
Godt:  Det er perspektivet, det er galt med. Karlsvogen er ikke både her og der! Den er )uendeligt) langt væk oppe over dit papirs overkant, så fra diine røde prikker kan du se den i (næsten)samme retning langt væk på de forskellige tidspunkter på året. Du skal tegne parallelle linier fra de røde prikker op langs papirets højre og venstre kant, så rammer du Karlsvognen. Og så skal du tænke på, at Verdensrummet er sort. Selvom der kommer sollys op i den øverste del af din tegning, ser vi det jo ikke fra Jorden, fordi der ikke er noget i rummet, som kan tilbagekaste lyset – nat er bare at være omme i skyggen af Jorden!
Super så er jeg med . Tusind tak.