Kategoriarkiv: Solsystemet

Her, hvor vi bor. Vores egen stjerne, Solen, de ni planeter og alt det andet i nabolaget

Jorden tættest på Solen

Telefonspørgsmål 3. januar 2017:

Vi har væddet på, hvornår Jorden er tættest på Solen

Svar og pressemeddelelse:

Idag, onsdag den 4. januar er Jorden tættest på Solen i sin årlige bane. Hvis det føles en smule varmere af den grund, har det dog ikke noget på sig!

Jorden kredser om Solen i en ellipse, og vores planet er tættest på Solen hvert år i starten af januar – afstanden er i år 147 100 998 kilometer klokken 15:17 dansk tid den 4.1. – og vi er længst fra Solen den 3. juli. Der er små ændringer fra år til år, men i runde tal er vi idag fem millioner kilometer tættere på Solen end til sommer. I procent er det dog blot en ændring på knapt 1,7%, og det betyder, at somrene på Jordens sydlige halvkugle (hvor det er sommer lige nu) skulle være en smule varmere end somrene på vores nordlige halvkugle. I praksis betyder det dog langt mere for temperaturerne, at der er meget mere hav på den sydlige halvkugle.

Årsagen til årstiderne skal vi altså finde et helt andet sted, men den er også astronomisk. Meget kort sagt, skyldes forskellene på sommer og vinter, at Jordkloden hælder i sin bane rundt om Solen. Set fra vores synspukt her langt mod nord, kommer Solen aldrig særligt højt op om vinteren, så der kan ikke på de korte vinterdage komme meget varme ned til os. Om sommeren “hælder Evropa mod Sol igen”, som digteren Thøger Larsen skriver, og det kan vi så glæde os til.

Tættest på Solen kaldes perihel

Fjernest fra Solen kaldes aphel

Jordens gennemsnitsafstand fra Solen er 149,6 millioner kilometer

 

Meteornedslag i vand

Spørgsmål fra en læser af Ingeniøren 9. januar 2017:

Læste jeres artikel om metorkrateret i den ægyptiske ørken. Sidst i artiklen står der, at de fleste metoritter styrter i havet. I den forbindelse kom jeg til at tænke på, om hvis den formodede meteorit som skulle have udryddet dinosaurerne, havde ramt havet istedet, ville det så ingen påvirkning have haft? Man kan jo læse om, hvordan en stor nok metorit kan udløse vulkaner,
jordskælv, starte nye istider grundet asken i atmosfæren osv. osv, men hvis de lander i havet, selv de meget store metoritter, må det givetvis have helt andre følger, især for os planter og dyr på landjorden. Men hvad ville der ske hvis en stor metorit landede i havet og ville dinosaurerne havde overlevet i sin tid, hvis den ikke havde landet på land?”

Svar:

Meteornedslaget for 65,5 millioner år siden, ved det sted på den mexikanske Yucatanhalvø, som nu hedder Chicxulub (find selv ud af, hvordan det udtales!), skete faktisk helt eller delvist i havet. Krateret er omkring 180 kilometer i diameter, og nu ligger omkring halvdelen på land og halvdelen under vand. Ved nedslaget var krateret imellem 10 og 30 kilometer dybt, så det rækker dybt ned i Jordens skorpe; langt dybere end havdybden. Tusindvis af kubikkilometer klippe blev slynget op i atmosfæren, og vandet i området er fordampet næsten spontant. Det vil give nogle af de virkninger, som vores spørger refererer til.

Når der sker et nedslag i vand, bliver eksplosionen meget kraftigere, end hvis det “kun” var sket i et landområde. Det er fordi vanddamp er rigtig godt til at udvide sig – det er det, vi udnytter i dampturbiner. Eksplosionen forårsager desuden kraftige flodbølger, som vil være mange kilometer høje, når de når kysterne i nærheden. Til sammenligning vil en meteor med en diameter på omkring en kilometer forårsage en flodbølge, som skyller tværs igennem Jylland, hvis nedslaget sker i Nordsøen. Chicxulub-meteoret var 10 kilometer i diameter eller større!

Langtfra alt er opklaret omkring nedslaget. Nogle forskere anfører, at mere af nedslaget, måske det hele, foregik ved større havdybder, og at der derfor har været voldsom syreregn og en yderligere klimaforværring på grund af sulfater i atmosfæren.

Det er blevet noget af et ikon, at nedslaget for 65,5 millioner år siden udryddede dinosaurerne. Det er ikke korrekt. Dels var der i det samme tidsrum voldsomme vulkanudbrud i Deccan-området i Indien, som har gjort deres til, at der uddøde ikke blot mange dinosaurarter, men over 75% af alle arter på Jorden ved overgangen fra kridt- til tertiærtid, og dels var der uddøen af dinoer både før og efter denne hændelse. Og endelig er de såmænd ikke helt uddøde endnu: din lørdagskylling er en direkte efterkommer efter kridttidens dinosaurer.    ojk