Kategoriarkiv: Stjerneskud Meteorer Meteoritter

Stort og småt, som falder ned fra rummet

Meteorit rammer Jorden

S. Poulsen spørger: Hvad er risikoen for at jorden bliver ramt af en meteorit og hvis den f.eks slår ned i Stillehavet.

Henning Haack, ASTRA svarer under DR1 TVudsendelsen 31.1.2018:

Jorden rammes hele tiden af materiale fra rummet – ca. 75.000 ton om året. Nogle af stumperne er så store at der overlever dele i form af meteoritter – som den der faldt i København i februar 2016. Der falder ca. 1 meteorit pr 15.000 kvadratkilometer per år – eller ca. 3 om året i Danmark. Desværre er det meget få af dem der blive fundet. Større stumper er heldigvis meget sjældnere. Den der ramte Sibirien i 2013 vejede 12.000 ton. Udover knust glas og enkelte folk med forbrændinger gjorde den ikke voldsom stor skade. Den slags nedfald sker ca. 1 gang pr århundrede. Der var faktisk en tilsvarende i 1908 – ligeledes i Sibirien. Helt store nedslag, som den 10 km asteroide, der ramte Jorden for 66 millioner år siden er heldigvis sjældne – ca. 1 nedslag pr 100 mill. år. Samtidigt har vi styr på hvor næsten alle asteroider på 10 km eller mere befinder sig. Der er ingen af dem der er på kollisonskurs i overskuelig fremtid. Det eneste der reelt kunne true os er en komet fra det ydre solsystem. Nogle af dem har omløbstider på millioner af år og vi har derfor ikke set dem før de pludselig kommer farende ind. Hvis vi er rigtig uheldige bevæger de sig den gale vej om Solen – svarende til at møde en spøgelsesbillist på motorvejen. Vi kan også risikere at de kommer ind i det indre Solsystem fra den anden side af Solen – hvilket vil gøre det noget nær umuligt at se dem. Et sådant nedslag vil ikke true Jorden – men det ville kunne udslette stort set alt liv på overfladen. Heldigvis er sandsynligheden for at det sker uhyre ringe.

Meteornedslag i vand

Spørgsmål fra en læser af Ingeniøren 9. januar 2017:

Læste jeres artikel om metorkrateret i den ægyptiske ørken. Sidst i artiklen står der, at de fleste metoritter styrter i havet. I den forbindelse kom jeg til at tænke på, om hvis den formodede meteorit som skulle have udryddet dinosaurerne, havde ramt havet istedet, ville det så ingen påvirkning have haft? Man kan jo læse om, hvordan en stor nok metorit kan udløse vulkaner,
jordskælv, starte nye istider grundet asken i atmosfæren osv. osv, men hvis de lander i havet, selv de meget store metoritter, må det givetvis have helt andre følger, især for os planter og dyr på landjorden. Men hvad ville der ske hvis en stor metorit landede i havet og ville dinosaurerne havde overlevet i sin tid, hvis den ikke havde landet på land?”

Svar:

Meteornedslaget for 65,5 millioner år siden, ved det sted på den mexikanske Yucatanhalvø, som nu hedder Chicxulub (find selv ud af, hvordan det udtales!), skete faktisk helt eller delvist i havet. Krateret er omkring 180 kilometer i diameter, og nu ligger omkring halvdelen på land og halvdelen under vand. Ved nedslaget var krateret imellem 10 og 30 kilometer dybt, så det rækker dybt ned i Jordens skorpe; langt dybere end havdybden. Tusindvis af kubikkilometer klippe blev slynget op i atmosfæren, og vandet i området er fordampet næsten spontant. Det vil give nogle af de virkninger, som vores spørger refererer til.

Når der sker et nedslag i vand, bliver eksplosionen meget kraftigere, end hvis det “kun” var sket i et landområde. Det er fordi vanddamp er rigtig godt til at udvide sig – det er det, vi udnytter i dampturbiner. Eksplosionen forårsager desuden kraftige flodbølger, som vil være mange kilometer høje, når de når kysterne i nærheden. Til sammenligning vil en meteor med en diameter på omkring en kilometer forårsage en flodbølge, som skyller tværs igennem Jylland, hvis nedslaget sker i Nordsøen. Chicxulub-meteoret var 10 kilometer i diameter eller større!

Langtfra alt er opklaret omkring nedslaget. Nogle forskere anfører, at mere af nedslaget, måske det hele, foregik ved større havdybder, og at der derfor har været voldsom syreregn og en yderligere klimaforværring på grund af sulfater i atmosfæren.

Det er blevet noget af et ikon, at nedslaget for 65,5 millioner år siden udryddede dinosaurerne. Det er ikke korrekt. Dels var der i det samme tidsrum voldsomme vulkanudbrud i Deccan-området i Indien, som har gjort deres til, at der uddøde ikke blot mange dinosaurarter, men over 75% af alle arter på Jorden ved overgangen fra kridt- til tertiærtid, og dels var der uddøen af dinoer både før og efter denne hændelse. Og endelig er de såmænd ikke helt uddøde endnu: din lørdagskylling er en direkte efterkommer efter kridttidens dinosaurer.    ojk