Kategoriarkiv: Solsystemet

Her, hvor vi bor. Vores egen stjerne, Solen, de ni planeter og alt det andet i nabolaget

Hvor langt væk kan man se et stjerneskud?

Henrik spørger:

Når der er et stjerneskud, hvor stor er den potentielle visuelle radius (hvor langt omkring kan samme stjerneskud ses)?

Svar:

Stjerneskud foregår fra en højde på omkring 300 km over jordoverfladen og nedefter, og alt efter lysstyrken kan de ses ihvertfald 7-800 km væk. Jeg har et vidnefast eksempel, hvor en observatør kører på landevejen øst for Herning og katastrofebremser for noget, som hun opfatter som om, det slår ned på vejen foran hende. Det var en ildkugle, som befandt sig over Øland. mvh OJK

Månens bundne rotation

Jakob skriver:

Jeg har tænkt lidt over vores måne…
Jeg går ud fra, at grunden til at vi altid ser samme side af den, her fra jorden, er fordi dens tyngdecenter er forskudt en smule fra dens geometriske center (i jordens retning selvfølgelig).  Men hvordan er månen så opbygget, og burde den så ikke være dråbeformet (spids væk fra jorden) i stedet for rund?

Håber ikke at det er for dumt et spørgsmål, til at give svar på!!!

Svar:

Månen har bunden rotation ganske som du siger, og det har masser af andre måner i Solsystemet og mange af exoplaneterne også. Det er ikke kun fordi de  er ‘skæve’, for over meget lang tid, vil et himmellegeme også blive bundet, blot fordi det er smule fladtrykt over polerne, men det går hurtigere at ‘falde i hak’, hvis massemidtpunktet er forskudt. Faktisk er Månen ligesom Jorden en smule pæreformet, og ‘tungest’ i den ende, som vender imod Jorden, men det kræver meget nøjagtige målinger at se det – man kan ikke se det på billeder. Månen har også en række massekoncentrationer, som forøger skævheden. mvh OJK