Kategoriarkiv: Skole- og gymnasieopgaver

Spørgsmål og svar i forbindelse med elevopgaver.

Kosmisk Stråling skoleopgave

spørgsmål fra tre i 9. klasse, og et svar:

Hej Ida, Sarah og Martha.

Det lyder som et spændende projekt, og jeres spørgsmål ser for mig ud til at være meget relevante og præcist formulerede. Jeg kan blot ikke svare på det hele, men jeg kan måske give jer nogle ideer at arbejde videre på. Jeg er astronom, og kender lidt til strålingsforhold generelt, men de nærmere biologiske effekter må i spørge til et andet sted. Desuden vil jeg ikke svare langt og uddybende, for det er det, jeres opgave går ud på!
Med hensyn til påvirkning af stråling, skal I være opmærksomme på, at langt hovedparten af den stråling, vi modtager hele tiden ikke er kosmisk stråling, men stråling fra radioaktive stoffer her på Jorden; I har sikkert f.eks. hørt om Radon.
Kosmiske stråler når sjældent helt ned til jordoverfladen, men bremses eller splittes op til andre former for partikler højt oppe i atmosfæren.
mvh
Ole
Vi er en gruppe på 3 piger fra 9. klasse
Vi er netop igang med en tværfaglig opgave om kosmisk stråling som livsgrundlag
Hvis du har tid og lyst til at svare, vil vi gerne stille dig nogle uddybende spørgsmål til kosmisk stråling og liv:
  • Påvirker kosmisk stråling vores økosystem og evolutionen?
Økosystem: tjek diskussionen omkring den danske forsker Henrik Svensmark. Evolution: det er bl.a. stråling, som forårsager nogle af de mutationer, som sker med vore gener.

  • Hvorfor er vi ikke via evolution blevet immune overfor dødelig stråling?

formentlig fordi mutationer har været en større fordel end ulempe

  • Hvilke arter er uddøde af stråling?

ved jeg ikke noget om – måske nogle efter supernovaeksplosioner langt tilbage i geologisk tid

  • Kan en art blive 100% immun overfor stråling? Hvis ja hvordan

Næppe – det vil kræve tykke skaller af f.eks. bly

  • Hvilken form for stråling har positiv indvirkning på dyr og mennesker?

solstråling er da nice!  Genetiske ændringer kan være til fordel for arten.

  • Hvordan har jordens arter udviklet sig til at beskytte sig over for stråling?

Nogle har jo fundet ud af at opholde sig under jorden, men det er næppe pga strålingsfare, så jeg tror ikke, der findes nogle eksempler, bortset fra, at vores DNA-struktur er selvreparerende til en vis grad, og det er jo en slags beskyttelse.


Tusind tak på forhånd, hvis du ikke har tid til at svare kunne det være rart bare at få en henvisning til, hvor vi kan finde svar på spørgsmålene henne og måske nogle modeller også 🙂


Venlig hilsen,
Ida, Sarah og Martha

Benjamin skriver skoleopgave:
Hej IFA. Jeg har nogle spørgsmål, jeg gerne vil høre jeres mening på, og eventuelt bruge dem i min projekt fremlæggelse, hvor jeg arbejder med rumfart/rumforskning
Spørgsmålene:
1. Jeg høre hele tiden om Elon Musks mission om at koloniser Mars. Men vil det overhovedet være muligt for os mennesker, at vænne os til livet på Mars både fysisk og psykisk?
2. Hvis vi siger det lykkes at komme til Mars og bo der. Hvordan kan vi så sørge for mad, vand, og energi på lang sigt?
3. Ville det ikke være bedre at bosætte sig på månen i første om gang?
4. Hvad vil vi få ud af at koloniser andre planeter?
Mvh Benjamin 9.klasse.
Svar:
Hej Benjamin.

Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet har ikke nogen meninger om rumforskning og kolonisering i rummet. De forskellige forskere har givetvis deres egne meninger, og dem kan jeg ikke redegøre for, eller tage ansvar for.
Der er masser af uafklarede spørgsmål med hensyn til langvarige ophold på Mars og Månen. Hvis du spørger en adfærdsbiolog, vil jeg tro, at svaret på dit spørgsmål nummer 1 er ja, for mennersker har vist sig at kunne vænne sig til meget ekstreme forhold i tidens løb.
Dit spørgsmål 2 og 3 kan du selv finde svaret på ved at studere de forskellige projektforslag. Du kan starte for eksempel med Helle og Henrik Stubs udmærkede oversigtsbog “Rejsen ud i rummet”.
Spørgsmål 4 er let: mere viden!
mvh OJK